Borgerservice

Silkeborg Kommunes Borgerservice rykker fra 16.-17. januar ud til Kjellerup, Gjern og Them en dag om ugen. Det er for at give flere borgere i kommunen mulighed for personlig betjening i deres nærområde.

Det bliver på byernes bibliotek den lokale borgerservice rykker ind. Du skal på forhånd bestille tid på telefon 89 70 10 00 for at få personlig betjening af Borgerservice på bibliotekerne.

Fra 17. januar kommer Borgerservice hver onsdag fra kl. 13.00-15.00 til Toftebjerg for at gøre det nemmere for borgere i Them og omegn at få personlig betjening.

For at få hjælp af den lokale borgerservice på Toftebjerg skal du på forhånd bestille tid på 89 70 10 00.

Du kan få hjælp af den lokale borgerservice til:

– selvbetjening, herunder pension og boligstøtte
– NemID
– SKAT
– Tilskud til pensionister
– Kørekort
– Folkeregister
– Sygesikring
Fritagelse for digital post

I første omgang er den lokale borgerservice et forsøg for at undersøge behovet for lokal borgerservice. Så benyt dig endelig af den lokale borgerservice og gerne så meget, at det bliver en permanent og måske en mere udvidet løsning.